Anne Katrine Gregersen, agreg11@student.sdu.dk
På denne solskinsberigede, men dog kølige, september eftermiddag er der særlig liv og dunkende høj musik med masser af bas. En kvinde med skrigende neon-gul vest triller forbi på sin cykel og bemærkelsesværdig er den påtrykte tekst: ”At lege er at leve – tøser under 50+” står der, men hun er ikke alene om glæden. Tyve-tredive unge drenge skater rundt og udnytter den éne rampe, som er stillet til rådighed for netop selv samme formål. At lege. Odense Byråd vedtog for tre år siden, at visionen om leg skal række 10 år ud i fremtiden og derfor skal være omdrejningspunkt når kommunen skal udvikles og markedsføres.
En teenager i et par løse bukser med Jamaica-print, lædervest og hjemmestrikket rastahue træder op på sin scooter. En lille dreng løber med sin far i hånden hen mod billedhuggeren Svend Wiig Hansens enorme bronzeskulptur ”Oceania” og han klatrer straks op på den for at kure videre ned og råbe: ”Igen, igen, igen!”.
Det er en blandet skare af mennesker på Flakhaven og anledningen er den årlige Kulturnat, som forsøger at favne bredt.
Der skal være plads til alle, og midt i det hele rager et hvidt og grønt-stribet telt op, som ikke reklamerer for hverken Ungdommens Røde Kors eller ”Telte til udlejning” som de andre. Den eneste på afstand synlige tekst informerer om, at netop her kan man få en snak. På opstillede plastikborde ligger en enkelt EP hvor coveret viser en endnu ukendt fyr ved navn Adrian og titlen ”Stranger Come Around”. Han skal tilsyneladende spille koncert klokken 20.00 og er medarrangør for et støttearrangement til fordel for unge i Vollsmose.
”Han er en helt særlig fyr, kender du ikke ham?”, spørger Schanne Ploug, som er den eneste i teltet på daværende tidspunkt. ”Han har ikke noget pladeselskab, men har indspillet i egen stue, og et eventuelt overskud af salg skal gå direkte til lektiehjælp i den udsatte odenseanske bydel”, fortæller hun. Hun er selv iværksætter og på jagt efter at hjælpe ildsjæle i gang med nye projekter og jobs.
”Det er ikke på en dag som i dag, at jeg får snakket med så mange, men se lige engang. Under disse valgdage, hvor der bliver diskuteret grænser og udlændinge, så er det da dejligt at stå her og se, hvordan de unge hygger sig”.
I et andet telt bydes der op til dans. En økologisk bar er diskret placeret i et hjørne, hvor et lille skilt fortæller, at her er alt økologisk – med undtagelse af tequilaen. Der sælges Chili con Carne ad libitum og undervises i salsa og tango. Jørgen Christoffer fra ”Tango for 2” rækker sine arme ud og viser, hvordan en kvinde skal lade sig lede og vigtigst af alt ”føle helt ud i fingerspidserne”, som han formulerer det. For det er, hvad dansen i bund og grund drejer sig om: ”Jeg har danset alt fra folkedans til salsa, men min krop og sjæl af fanget af tangoen”. Han har danset denne i 13 år og har været fem gange i Argentina, og til oktober går turen atter igen til Buenos Aires. ”Vi har været med til Kulturnatten de sidste mange år, og der kommer i løbet af dagen flere forbi og forsøger sig. Men vi har også introduktionsaftener ugentligt, hvor alle er velkomne til at være med helt gratis”.
Rundt om hjørnet og en smule i ly for den høje musik er et langbord fyldt med lagkager, tærter og kaffe- og tekander. Tilfældigt opstillede er fem borde pyntet med grene og bær, og arrangementer er stablet på benene af en KFUK-støttegruppe. ”Jeg vil helt personligt anbefale den med blåbær”, lokker Anna Kirstine på 64 år og skænker sort kaffe i plastikkrus.
Hun fortæller derefter, at hun og 10-12 andre kvinder, har gruppen uden noget særligt navn, men at de er ”mødes for at planlægge, hvem der skal bage hvilken kage”. Salget fra cafeen går til det sociale arbejde i Reden, som er væresteder for kvinder udsat for misbrug og prostitution.
Odense Kulturnat koordineres af Odense Kommune og afholdes hvert år den første fredag i september. Særligt i år har der været tidlige arrangementer for børn og unge undernavnet Kulturdagen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar